måske bare en større (læs noget større) portion forståelse.
Her er det jo ikke ligefrem forståelse for mit fag jeg mener.
Nej det er forståelse på livets mange spidsfindigheder.
Een af dem - er forståelsen for det at være papmor.
Ikke titlen som sådan og som heller ikke så meget overfor børnene..
....men forståelse for den ex der sidder og trækker i trådende - på den anden side.
Hvorfor er det at man modarbejder konstant
er det på mode?
Jeg forstår det ikke
- og kommer aldrig til det.
Og hvor er det ærgeligt.
For alle de skilsmissebørn som aldrig får lov til at være børn.
Men som konstant skal tilpasse sig, indordne sig, så der ikke siges eller gøres noget forkert.
Jeg husker min egen barndom.
Jeg legede og hyggede mig med vejens andre børn.
Vi klædte os ud og svansede rundt i høje hæle.
Vi ledte efter kranier i mosen.
Vi spilled bold på vejen.
Vi var ude konstant.
Nu ser jeg..
... og oplever...
skilsmissebørn der ingen venner har.
De bruger tiden på at "please" enten mor eller far.
Bruger tiden på deres værelser
hvor fladskærms tvét kører på max lyd.
Mobiltelefonen udgør det for det sociale netværk.
I en form for isolation "hygger" de sig alene.
Jeg mangler noget forståelse.
Jeg mangler tålmodighed.
Jeg mangler det at kunne rumme en Mor
- der ikke altid vil sine egne det bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar