mandag den 21. maj 2012

Lort & lagkage, eller omvendt rækkefølge...

ALLE HAR PRØVET DET. 
NOGLE OP TIL FLERE GANGE....


Hukommelsen forsvinder og man kan ikke tænke klart.
Man er totalt rundt på gulvet.

En total syret fornemmelse rumsterer rundt i kroppen af een.
"Sommerfugle" spinder rundt i maven.....

En krop der lever helt sit eget liv -  uden kontrol.

En mund der ikke får udtalt det man gerne vil sige, i den normale rækkefølge.

Man falder over ordene og det er det værste volapyk der kommer ud.



Tiden er gået i stå.
Verdenen er gået i stå.

Man glemmer alt om tid & sted.
Man glemmer at spise - man lever på rusen - på suset.

Man griner fjoget
- af alting.
Og man lever i den grad i nuet.
(uafhængig af alder, køn, nationalitet mv)

Man har ingen spekulationer.
Ingen kriser der kan overskygge ens følelser
Man tager een dag af gangen
og har det skøøøøøøøøøønt.

Himlen er mere blå end den plejer
Blomsterne endnu mere smukke.
Dufte er overalt.

Man er forelsket:)
I den mest skønne & fejlfri person.

Dagene går - månederne går - årene går ......
- og pludselig ser alting ganske anderledes ud.

Himmelen har skiftet farve.
De grå farver toner frem.

Skyerne er kommet snigende - og vejret har forandret sig.
Duftene er aftaget og blomsterne visnet..

Man er begyndt at gå op i tid - og de små "ubetydelig" ting.

Klokken bliver en uvurderlig ingrediens i ens dagligdags rytme.
Alt planlægges og systematiseres.

Nu slår man øjnene op, og det første man tænker på, er hvad man skal have at spise til aften!

"HVIS" ordet er dukket op.
Spekulationer og vågne nætter træder ind i ens liv.
Man tænker fremad og glemmer nuet.

Man trækker vejret i øverste del af maven og skuldrene er trukket en anelse højere op.
Rynkerne og fugerne er blevet tydeligere.

Pludselig begynder man at se på hinanden med andre øjne.
Man finder alle de ubetydelig fejl og dyrker dem.

Man glemmer at grine.
Man glemmer at leve i nuet.

Det er blevet HVERDAG.

For alle jer som når det: hjertelig tillykke med sølv - og ikke mindst guldbrylluppet.
Der er ikke mange af jer tilbage.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar