torsdag den 10. maj 2012

på søndag, på søndag, på søndag....

Lige om lidt - om ganske få dage, så er det mors dag.

En dag hvor børn i alle aldre skal hylde og fejre deres mødre. Og jeg glæder mig.

Præcis på sådan en dag, skal man glæde sig over, at have sat flere unger til verden.

Jeg glæder mig hele 3 gange...

Jeg er mor til 3 poder på henholdsvis 15 år, 8 år og 14 måneder.

Altså 3 børn med 7 års mellemrum, imellem alle.

Jeg er sikker på, at det må holde mig ung - ihvertilfælde træt! Jeg kan konstatere at trætheden langsomt æder ens lunte, humør, energiniveau mv. op.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en ubrudt nattesøvn..

Først - som gravid er kroppen jo så vidunderlig indrettet, at den langsomt gør sig klar på ingen nattesøvn. Først vokser maven så det er umuligt at sove på den. Herefter trykker barnet på blæren så man vågner midt om natten, og bare MÅ op og tisse - flere gange om natten. Velkommen i natpisseklubben.

Så kommer barnet ud og vender op og ned på dag og nat. Så finder det ud af, at mor og far kan manipuleres med og pludselig er "smørhullet" udfyldt af et stykke barn.

Så kommer tandperioden - de modbydelige tænder der skal bryde igennem den noget ømme gumme. Dernæst kommer vokseværk perioden.
Og drømmene - de uhyggelige - der vækker en om natten.
Og alle sygdommene...... hvor opkast helst skal foregå i sengen - OM natten.

Så bliver de teenager og skal være vågen til den lyse morgen. Og pludselig er ens hjem indvandret af venner og veninder til ens poder - som hører musik - om natten - musik som ikke just hører min smag til.

Så er der tiden hvor alkohol langsomt kommer snigende ind - og ødelægger den sidste rest af nattesøvnen. For ikke at nævne den ulykkelige kærlighed, som disse teenager også møder.

Jeg glæder mig til en nattesøvn.
Jeg glæder mig til søndag - hvor andre på tage over.

Jeg ønsker mig hverken blomster eller gaver, blot et sæt ørepropper af allerbedste kvalitet:)

Lotte Sølvtofte


2 kommentarer:

  1. Hej Lotte, livet mærkes i alle vinkler når børnene vokser op. En dag bliver der helt stille, jeg kan begynde at mærke at de store er ved at gøre klar til at flyve hjemmefra, redebygningsfacen er begyndt. Det skræmmer mig lidt, jeg husker jo både graviditet - tandperioden - vokseværk - den første brandert, alle de ting i opvæksten hos mine børn, synes jeg da ikke er så længe siden. Rigtig god mors-dag, og tak for alle vores børn. Øh....sælger du lækre-design ørepropper hos "by Sølvtofte", jeg er helt klart kunde ;)

    SvarSlet
  2. ha ha ja måske man skulle designe nogen:)

    SvarSlet