mandag den 23. juli 2012

*****tilegnet min stalker/spam anonyme kommentator


Hvis man ikke kan, og i den grad ikke formår andet, så kan man i hvert tilfælde rakke andre ned, svine dem til og tale ondt/dårligt om dem.

Halleluja:) 

Og hjertelig velkommen til Jantelovens rige (hvor mange medlemmer er der mon der??)

Jeg har fået mig en anonym spam-kommentator. En
stalker, der i den grad er medlem af Jantelovens elskere. Det er SÅ skønt og super sjovt at få disse meget faglige kommentar, fra een som tror at han/hun kender mig.

Først vil jeg sige, at jeg er super skuffet over at blive kategoriseret som over 40 år - jeg er KUN 39 år og sikkert derfor at jeg ter mig som jeg gør (her følger min første undskyldning).

Fordi jeg er gået konkurs har jeg også følelser (undskyld).
Jeg kan også blive skuffet (undskyld igen).
Og som jeg skriver i min blog: bitterfisse af rang, kan jeg også blive som en 3 årige, der går på rød stue (sorry igen igen).
MEN det sjove er, at JEG godt kan se det. Derfor er der så meget selvironi i mine blogs, som jeg desværre ikke tror at du læser eller blot forstår.

Du har bare set dig pisse sur på mig og måden jeg lever på.  Og hvorfor mon?
(Har jeg mon tisset på din sukkermad, "stjålet" din ex-kæreste, eller trådt på dig på andre måder?)

Jeg valgte IKKE at stikke hovedet i jorden, blot fordi jeg ikke kunne få mit hjertebarn (min forretning) til at køre - skulle jeg have gjort det? (sorry for det også).

Jeg tager min duty - et 3 års helvede  - og rejser mig igen. Vi er mennesker skabt på 2 ben, beregnet til at stå og gå - hvorfor så synke sammen og ligge og klynke?

Jeg må beklage hvis mine blogs er stødende (sorry, undskyld mv) men du kan jo bare lade være med at læse dem. Den vises jo ikke åbenlyst i en avis, på tv, eller i et andet medie, hvor du ikke kan bladre forbi den, eller skifte kanal.... den ligger på min egen "hjemmeblogside" og skal derfor ledes efter.

Janteloven er og har aldrig været min gode ven.

Jeg ynder ikke at gå hånd-i-hånd med den - jeg vil hellers gå 10 skridt foran den.

Det betyder ikke, at jeg sætter mig selv op på en pedestal hvor jeg ikke høre hjemme. Jeg HAR begge ben solidt plantet på jorden - men jeg tror på det jeg kan og den som jeg er som person (uanset en personlig konkurs eller ej).

Og sådan opdrager jeg også mine 3 børn.

Er der ingen der tager nogle chancer i liver - ville det være gråt og trist.
Mit liv er farverigt - hvor sort også er en farve, der blot ikke får lov at fylde og styre alt for meget.

Lotte





lørdag den 7. juli 2012

mænd og kvinder, venus og mars....

Ja... kvinder er fra venus og mænd er fra mars og hva´ fanden betyder det så lige????

Forskel på køn - det er der i hvert tilfælde!


Er vi kvinder opdraget meget anderledes, end det modsatte køn - eller ligger forskellen i bund og grund meget længere tilbage???

Ja engang imellem kan man ikke lade værre med at undre sig. Forklaring følger -

Her kommer en lille historie som er følgerne af et mindre studie, foretaget af små interview med børn i alle aldre...
....


Forskellen på kønnene starter tidligt og bliver mere og mere udbredt op igennem livet.

Baby drenge er meget mere anderledes end baby piger. Rent fysiologisk bliver bleen tungere på et andet sted, de sover anderledes og æder anderledes og er bare senere til alting:)

Små drenge piller i alt, undersøger alt og har sværere ved at høre efter.
Pigerne er meget mere stille og deres ører er allerede fuldt udviklet (!)

Drengebørn synes at det er skide sjovt at bøvse og sindsygt morsomt at slå en ordentligt prut.
Piger synes at det er ulækkert og gør det kun, når man er i selskab med sig selv.

Drenge vil helst hænge på hovedet, lege farlige lege og har svært ved at sidde stille. De ser bedst fjernsyn i en noget akavet vinkel og roterer rundt konstant.
Piger kan nemt slå flere timer ihjel ved at tegne og sidder musestille når der sættes en god film på.

Musikmæssigt er piger meget tidligt til pop, drenge til hård rock (helst i en øredøvende larm).

En teenage dreng må godt prale af sine seksuelle udskejelser.
En pige bliver stemplet billig, hvis hun gør en tiende del af det, en dreng kan præsterer....

Den unge mand praler lystigt at sit job, sine ambitioner og måden at tackle det hele på.
Pigen stemples meget hurtig af janteloven, hvis hun gør det samme.

Når man vokser op, er andre ikke i tvivl om, når der er en mand på toilettet.
Der "skides" højlydt, børsten blir´ kun brugt, i absolut nødstilfælde og vinduet bliver aldrig åbnet.
En pige forer toilettet med papir og lader helst ikke lyde komme med ud. Og det er sikkert som ammen i kirken, at vinduet står helt åbent bagefter.

Mænd piller bussemænd i bilen, når de holder for rødt lys.
En kvinde fjerner bussemænd (ja for dem får vi også) på toilettet, når vi igen kun er i selskab med os selv).

En mand elsker at gnave sig igennem grill mad, med fedt helt op til øjnene.
En kvinde foretrækker bestik til enhver tid.

En mand kan snildt bolle (undskyld det mandelige sprog!)  med underhakkerne krænget ned og sokkerne på.
En kvinde foretrækker at elske, i noget mere romantiske omstændigheder.

Mon der også er forskel imellem kønnene
- når vi engang får vinger på ryggen eller fork i hånden......?