Noget er ikke som det plejer.
Humørmæssigt kan man med lethed slå en Ferrai, både i farve og i speed ( fra 0-100 på få sekunder).
Svingningerne er i en noget højere frekvens og man provokeres med lethed.
Man nærmest opsøger en konflikt.
Med stor forundring i spejl"blikket" ser man ens brystparti tage sig en anelse bedre ud, end den plejer.
Gode faste bryster..... hmn
SÅ ER DET VIST VED AT VÆRE TID
Tissetåren er hurtig overstået - men ventetiden er frygtelig lang
Kommer der en eller flere blå streger på det våde display?????
Og hvad ønsker man sig egentligt inderst inde ......
Er man parat til de forandringer resultatet fører med sig???
Minutterne går og resultatet aflæses.
Skal man smile eller skal man græde?
(Jeg husker det som var det i går..)
Den mest positive ting er, at nu er det slut med at trække maven ind!
Man er gravid.
Og så starter udbygningen til barnets første 1. værelses "lejlighed".
Langsomt ( men trygt) ryger kiloene på.
Man slipper i den grad tøjlerne.
Slut med at tænke på sundt, grønt og "6 om dagen" - nu skal der ædes:)
Langsomt med sikkert nærmer man sig en vægtforøgelse der i den grad er værd at tale om.
Personligt har jeg i 2 ud af mine 3 graviditeter rundet de 0,1 TON. (0,1 TON!!!!!)
Forfærdeligt, men i den grad sandt!
Her godt 15 måneder efter min sidste (3.) graviditet kan jeg fortælle, at kiloene ikke bliver lettere at slippe af med. De bider sig mere og mere fast med alderen ( og det er ikke i brystpartiet de sidder)
Det at være gravid, er en fase ( måske også farce) som kun en kvinde kan forstå.
Ens krop forandrer sig totalt.
I løbet af få måneder ligner man mere en vraltende and end noget andet.
Ens røv ligner mere og mere front figurene i Barbaparba.
Strækmærkerne kommer langsomt snigende og man har mave, der minder mest om et nedslidt dæk.
Håret begynder at arte sig mærkeligt. Det bliver tyndere, stridere og man fælder enormt.
Det eneste positive i denne fase er, at ens kasser (læs bryster) er blevet en mini udgave af et par syntetiske. Faste, strittende og pæn fyldige......
(Det er nu de skal nydes, for dette er forstadiet til "en sok med en femmer i)).
Der er noget levende indeni een.
Og manden, han ser passivt på.
Uanset hvor engageret han er, vil en gravid kvinde ALDRIG være tilfreds.
Og jov! det er jo ikke hans krop der ændres og er blevet levende... men sådan er naturens gang altså indrettet.
Nedtælling til "det store øjeblik" nærmer sig og redebyggeriet har i DEN grad taget til.
ALT udstyr er indkøbt.
Det kommende børneværelse har i flere måneder været indrettet med alt godt fra de store babykateloger. Kommoden bugner med tøj - velvidende om, at barnets køn endnu er ukendt.
Men en helgardering skader vel ingen?!
I fasen op til fødslen, tjekkes der for afgået slimprop tusinde gange. Specielt som første gangs fødende, kan man specielt være i tvivl - var det en ekstra ordinær stor tissetår, eller gik vandet lige der?!
Selve fødslen er for mit eget vedkommende været 3 meget forskellige oplevelser.
Den første gang vidste man jo intet omkring udvidelsesfasen, pressefasen og livet bagefter. Jeg kan huske at jeg kategoriserede smerten overfor mine medstuderende på optikerskolen som: "at presse en fodbold ud igennem et næsebor".....
Anden gang synes man at man var bedre forberedt - og alligevel kom det hele bag på een.
Tredje gang nåede jeg faktisk ikke at opdage at jeg var i fødsel, før jeg var 9 cm åben - 2 presseveer og han var ude. Ingen skrig og smerten kunne kategoriseres som mild. Bort set lige fra, at hans et værelseslejlighed IKKE ville komme med ud til syn. Moderkagen blev indeni mig og måtte opereres ud lige efter, Noam havde set dagens lys.
Det at blive mor er noget helt specielt - det at føde er noget man aldrig glemmer!
Til alle jer gravide kommende mødre: nyd hver en fase.
For mit eget vedkommende, er punktummet sat:)
Lotte
