søndag den 6. maj 2012

....Kan KUN anbefales.

I anderledes omgivelser til duften af hav, sand & vand.
Det var tid til forkælelse - nord på.

Denne weekend har været i afslapningens tegn.

Jeg var inviteret på weekend i Skagen. Ja det er faktisk også løgn! For Skagen var det ikke. Og heldigvis for det. Skagen er nemlig ikke hvad Skagen har været.
Den er blevet Jomfru Ane Gade no. 2. ( eller 1).

Nej jeg var inviteret på en overnatning i Kandestederne.
16 km fra Skagens centrum og samtidig en hel verden for sig selv....

På HJORTHs HOTEL finder man den ultimative ro.
Atmosfæren gør, at ALT stres, jag, tanker ( bl.a om blottede tandhalse, kontra alderdom) glemmes.
Du er omgivet af den skønneste have, hvor en stille stund med solen højt på himlen ( og godt nok masser af blæsvejr...) får maden til at smage endnu bedre og øllen til at være mere kold og lækker.

Du kastes tilbage til en tid, hvor TV, minibar og telefon IKKE forefindes på værelserne.
De er simple indrettet og gør tiden endnu mere besynderlig, på den gode måde.
- ja man glemmer faktisk alt om tid & sted.

Jeg vil hermed videregive mine bedste anbefalinger til et fedt sted, fantastisk personale, med indlevelse og glæde.

Skal jeg nogensinde giftes (igen!) ja så bliver det i denne skønne have, med reception i restauranten og fest i Laden ( med sand på gulvet), solen højt på himlen ( og lidt mindre blæst end i denne weekend....)

***** stjerne herfra til:

HJORTS hotel
Kandestederne
Kandebakkevej 17
9900  Skagen

98 48 79 00
www.hjortshotel.dk

Lotte:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar